Jagt- og Skovbrugsmuseet
Dorf Møllegård


      
Storskovvej 39, Dorf,
9330 Dronninglund

Find vej (åbner i nyt vindue)
      

Åbningstider i sæsonen medio maj til medio september:

2016:

Påske: 24.-28. marts (lukket påskelørdag) kl. 13-16

Kr. Himmelfart:Torsdag den 5. maj – søndag den 8. maj kl. 13-16

Almindelige åbningstider: Tirsdag den 17. maj - søndag den 18. september kl. 13 - 16, mandage lukket

Efterårsferie, uge 42: Lørdag den 15. oktober – søndag den 23. oktober kl. 13 - 16, dog lukket mandag den 17. oktober



 

Udstilling


Dorf Møllegård
 
Jagt,- og Skovbrugsmuseet på Dorf Møllegård består af vandmølle, vindmølle, stuehus og udlænger med udstillinger. Stedet ligger naturskønt ved Storskoven tæt på Dronninglund, der byder på det imponerende barokslot og tidligere kloster Dronninglund Slot.
 
Møllegårdens stuehus - tiden omkring 1930erne
Stuehuset fremstår uændret fra 1925 og skildrer møllerfamiliens liv med udgangspunkt i det velhavende storbondemiljø, som møllerfamilien repræsenterer. De udstillede genstande stammer fra familien og fra andre hjem på egnen. Museet har så vidt muligt indrettet rummene i overensstemmelse med den indretning, der eksisterede i 1996, hvor museet overtog Dorf Møllegård.

Dukketeaterudstilling på førstesalen i stuehuset
Udstillingen viser modeller af teatre. Dukketeatrene har en lang tradition bag sig og har været kendt helt tilbage til oldtidens Grækenland og har gennem tiden udviklet sig til mange forskellige former som skyggespil, stangdukker, marionetdukker, modelteatre eller handskedukker. I Danmark kendes handskedukkerne fra 1700-tallet, og modelteateret blev kendt i starten af 1800-tallet, hvor man spillede mange eksotiske eventyrer. 

Dorf vandmølle
Vandmøllen har rødder tilbage til 1600-tallet og rummer også den tidligere beboelsesbygning for møllefamilien.

Dorf vindmølle
Den fine mølle er opført i 1887 som hjælpemølle for vandmøllen og var i drift indtil 1952.

Jagt- og skovbrugsudstilling
I den tidligere svine- og hestestald er der indrettet en udstilling om jagt og skovbrug, mens der i den gamle vognport er indrettet café og billetsalg.
 
Naturen omkring Møllegården 
Omkring mølledammen har Dronninglund Kommune anlagt en natursti. I de naturskønne omgivelser har man mulighed for at opleve et rigt plante- og dyreliv. Her er bl.a. fiskehejrer, et svanepar med ællinger og med lidt held kan man se den fiskeørn, der holder til i området.




1.søndag i hver måned på Jagt- og Skovbrugsmuseet Dorf Møllegård
Oplev den flotte og nyistandsatte Dorf Vindmølle køre, tag en snak med mølleren eller se udstillingen i møllen den 1. søndag i hver måned fra 1. maj til 15. september kl. 13-16!



Dorf Møllegårds historie
 
På museet kan man opleve et sjældent komplet mølleanlæg med både vandmølle, vindmølle og møllegård placeret ved naturskønne Jyske Ås. Vandmøllen er fra 1600-tallet og havde overfaldshjul og én kornkværn. Til møllen hørte et lille landbrug. Dorf Vandmølle nævntes første gang i matriklen 1664. Dorf vandmølle var fæstegods under Dronninglund Slot frem til 1806, da den købtes til selveje af den sidste ejer Anna Jensens oldefader. I 1755 var Søren Olesen fæster på mølleanlægget. Han ansøgte om at bygge en vejrmølle i stedet for vandmøllen, men Dronninglund Slots ejer, grev Moltke, sagde ja på betingelse af, at fæsteren holdt vandets løb ved lige, så der måske kunne indrettes en liden stampemølle, sømsmedje eller lignende. Så vindmølle blev der ikke noget af.
 Søren Olesen forsøgte at få svigersønnen, Oluf Jacobsen, ind som efterfølger 1761, men han kunne ikke udrede de 150 rdl., der krævedes i indfæstning. Så kom Cornelius Frederik Müller ind i billedet, men han kunne heller ikke udrede indfæstningen, der nu var nedsat til 100 rdl. Det blev Mikkel Andersen fra Grenaa, svigersøn til Ravnstrup Mølle, der fik møllen i fæste.
 
I 1776 er imidlertid Jens Jensen fæster, men han bortrømte, og i 1779 blev Chr. Fanøe trolovet med den forladte møllerkone, Margrethe Christensdatter, og fæster samme sted. 1795 er Fanøe stadig på møllen og har forøget hartkornet for ager og eng med 1 frd. 1 alb. indtaget jord. I 1806 kom Christen Jensen i Rævdal til. Han var gift med enken efter mølleren i Dronninglund Mølle, Carl Vilhelm. Carl Vilhelm var kommet med brigader Halling fra Indien og blev som voksen døbt i den kristne tro. Han var en skikkelig mand; men ved et gilde efter brigaderens død kom han for skade at forsvare sin gamle herre. Det kostede ham livet, for et par dage senere blev han fundet druknet i en vandpyt.  
 
Dorf Mølle overgår til selveje
Christen Jensen købte straks ved tiltrædelsen Dorf Mølle til selveje, men fortrød og døde som fæster i 1833. Møllen blev nu købt for 1400 rbdl. sølv af sønnen, Jens Christensen, hvis slægt har ejet møllen indtil 1996.
I 1800-tallet var der gode tider for landbruget: Der var med de store landboreformer skabt forudsætninger for bedre dyrkningsmetoder, og det stigende befolkningstal gav god afsætning, så der var nok at fortjene for mølleren. Konkurrence fra oversøisk korn medførte i 1880’erne en omlægning af landbruget fra kornavl til husdyrbrug, og Danmark gik over fra at være korneksporterende til at være kornimporterende, Men kornet til husdyrene skulle også males, og i 1880’erne blev den store møllebygningstid.
 
I 1886 overtog sønnen, Christen Jensen, møllen med gård for 20.000 kr. + 4.000 kr. i løsøre. I 1870-71 havde hans far opført et firlænget gårdanlæg ved vandmøllen. Allerede i 1887 byggede sønnen en vindmølle som hjælpemølle med to kværne, pillekværn og hvæger til gryn og sigte til at assistere vandmøllen i travle tider og de perioder, der var vandmangel på grund af frost og tørke. Det var en kælderhollænder, som blev opført af møllebygger Jensen fra Stae. I 1921 afløstes overfaldshjulet af en turbine, der lavede jævnstrøm til mølle og stuehus.
 
Gode tider på møllegården
I 1922 overtog Christen Jensens eneste barn, Jens Jensen, møller og gård. Han startede handel med korn og foderstoffer samme år og erstattede vandhjulet med en turbine, der ved siden af kværnen til melmaling drev en dynamo til jævnstrømsanlæg, der forsynede møllegården med el til belysning. Vandforsyningen til gården var også speciel: Til drikkevand kom forsyningen fra en kilde, og det øvrige forbrug hentedes i mølledammen gennem en hævert, der stadig kan ses ved vandmøllen. Under første verdenskrig tjente Jens så mange penge på hestehandel, at han fik råd til at bygge det østre hus med vognport, svine- og ungkreaturstald og hestestald med karlekammer.   
 
Jens købte også jord til gården, nemlig Nymark syd for skoven, V. Dorf-marken og Kvisselholtengen. I 1922 var jordtilliggendet oppe på 103 tdr. land, som var det samme i 1996. Der var stor kvægbesætning ved gården - i 1922 22 køer og 27 stk. ungkvæg, stigende til hhv. 27 og 35 stk. i 1945, og den præmieredes flere gange. Også hesteholdet var af stor betydning og gav indtægter ved handel. Der var 35 svin og 4 får i 1922 og 40 svin og 6 får i 1945. Jens var også virksom uden for hjemmet, idet han var meddirektør i Landbosparekassen i Aalborg og tog derud en dag om ugen. Desuden var han medlem af sognerådet i 1920’erne, initiativtager til Dorf Andelsmejeri og i repræsentantskabet for Sæby Svineslagteri.
 
I 1924-25 byggede Karen og Jens nyt stuehus efter at have flyttet aftægtshuset, som nu blev brugt som fodermesterhus, hen på dets nuværende plads øst for vindmøllen. Det nye stuehus var tegnet af arkitekt Charles Jensen, Nørresundby, og bygget i Bedre Byggeskik af murermester Peter Rasmussen, Dronninglund. Det imponerende hus er bygget i røde sten med tegltag og rummer 100 kvadratmeter kælder med muret bageovn, 250 kvadratmeter stueetage med fire stuer og loft med fem værelser og kornmagasin. Prisen var også efter den tid anselig, nemlig 30.000 kr., nok til at bygge en halv snes landarbejderhuse.
 

Gårdens sidste ejere
Ved faderens død i 1951 overtog de tre ugifte søskende Jens, Karl og Anna gården med begge møller. Vindmøllen havde fået en renæssance under besættelsen, men i 1952 var dens tid uigenkaldeligt forbi. Vandmøllen fungerede derimod som mølle til 1963, og elværket til 1996. Jens døde 1990 og Karl 1992. Efter Karls død lejedes jorden ud. Turbinen med jævnstrømsanlæg var stadig i drift frem til januar 1995, selv om gården allerede før krigen havde fået lagt vekselstrøm ind til kraft og også måtte have det i stuehuset til fjernsynet. Når turbinen blev holdt i gang så længe, skyldes det uden tvivl familiens trofasthed og interesse for Dorf Mølle og dens historie. For den var dyrere i drift end købestrøm. I den ånd skal det også ses, at Anna ved nedlæggelsen af jævnstrømsanlægget ønskede vandmøllen bevaret ved en fredning, og hele anlægget med vandmølle, vindmølle, stuehus og udlænger er i dag fredet.
 
I 1997 erhvervede Museumsforeningen for Dronninglund Kommune vandmøllen og møllegården, der siden er drevet som museum.


 
Det sker
01-05-2016 - kl. 13:00
Skovens dag
19-06-2016 - kl. 12:00
Skuespil, ny udstilling og mølledag